Lis´camino 2011: Fra Hospital de Òrbigo til Astorga

En pragtfuld morgen. Jeg vandrer i bakkedraget mellem Hospital de Òrbigo og Astoga. Imellem de to byer kan man vaelge mellem to veje, den der gaar langs hovedvejen og den der ikke goer. Den jeg har valgt gaar mellem smaa stille landsbyer, der er saa smaa, at der naeppe er en bar. Her er stlle, kun fuglene og en smule bilstoej i det fjerne. Det er et straalende vejr, stadig ligger morgendisen over landskabet, men den forsvinder snart og jeg smider troejen og gaar blot i solbluse. Man skal passe paa solen her, den er meget staerk. I gaar koebte jeg solcreme, fordi jeg kunne maerke, at det var lige foer jeg blev forbraendt,. det har jeg smurt mig godt ind i foer jeg startede i dag. Det er dejligt det ikke mere er saa fladt som paa Mesetaen, hvor der som regel ikke var andet end uendelige hvedemarker saa langt oejet raekte. Her er landskabet mere vildt, bakket og kun med dyrkede marker ind imellem. Jeg gaar op af en stejl bakke, har efterhaanden gaaet godt tre timer uden stop. Hvad ser jeg for mit oeje da jeg naar toppen! Et fatamogana? nej soerme nej, det er virkeligt. En "engel" under et lille tag, som byder paa forskellige slags juice, the, kaffe, noedder o.s.v.: Alt er donativo, d.v.s. man selv bestemmer om og hvad man vil betale. Han fortaeller at han selv har faaet lov at gaa caminoen, saa er dette da det mindste han kan goere!! Det er et menneske, der er naaet langt efter min mening. Bag hans lille bod ligger en slags stald, hvor han bor.

Efter 4 timer er jeg i Astorga, ikke nogen lang march, blot 20 km. Her har jeg besluttet mig at blive for natten. Ogsaa her er der en meget flot katedral, som jeg gerne vil se, samt et bispepalads lavet af Gaudi. Byen er en meget vigtig by paa caminoen. Her stoeder Via Plata, som starter i Sevilla til Camino Francais, saa byen har i aarhundreder vaeret et vigtigt knudepunkt.

Da jeg forlod Leòn i gaar, tog jeg, for at slippe for industrikvartererne, bussen 8 km ud af byen til la Virgen de la Camino.Herfra gik jeg 30 km til Hospitel de Órbigo. For soeren da hvor var jeg traet, da jeg endelig kom frem, hele kroppen vaerkede fra top til taa. Det sidte stykke af vejen fulgtes jeg med Kurt og Bella, som jeg tidliger har naevnt. Godt for det, ellers ville jeg vist aldrig vaeret kommet frem. Herberget jeg boede paa hed St. Miguel, ligesom oellen. Et rigtig dejligt sted, nok det bedste jeg har moedt indtil nu. Da jeg havde faaet et bad og lige havde lagt mig paa min seng dukkede ogsaa her en engel op og tilboed masage for 15 E for en time. Der skulle ikke megen overtalelse til, mig op paa brixen til en herlig gang rygmasage. Lige hvad jeg traengte til!

Alle man moeder har hver deres "pinsler" at traekkes med. Nogen vaerre end andes. Nogle har foedder der naermest haenger i laser, andres knae bulner op og giver slemme smerter. Visse kan slet ikke taale solen og bliver skoldede o.s.v. Heldigvis klare mine foedder og ben sig stadig uden problemer. Det vaerker lidt i hofter og ryg, men ikke mere end at det fortager sig efter en nats soevn.

Stadig kan jeg ikke finde ud af at faa det rette tidspunkt paa. Kl. er nu 15.30