Paa herberget i Arzua lavede Suzette og Eva i aftes mexicansk mad til os. Eva har været i Mexico, så hun var chefkok: mexicanske pandekager, 2 slags kød, stegte pebre samt Guacomole og tomatsalsa - og så selvfølgelig riiiiigelig med vin.
Også i dag er vi havnet paa det samme herberg her i Arca, som er vores sidste stop før Santiago. Herberget er stort, det er nødvendigt saa tæt paa Santiago (se nedenfor), men i forhold til størrelsen er det faktisk ikke dårligt.
Dagens vandring har som i går været hovedsagelig gennem skov ad smalle stier og hulveje. Efter morgenfkaffe paa den nærmeste bar, gik jeg afsted, nu i tørvejr efter det hele natten havde det regnet voldsomt. Nu er der efterhånden rigtig mange på vej mod Santiago. Der er nemlig sådan, at hvis man GÅR mindst de sidste hundrede km mod Santiago, er man berettiget til at få et såkaldt Compostella, et bevis paa at man er pilgrim. Det har tilsyneladende stor betydning for katolikker (giver sikkert syndsforladelse) så det er der mange som benytter sig af.
I løbet af den tid jeg har vandret, er jeg kommet forbi en del steder hvor der står mindesmærker for folk, som er døde undervejs paa caminoen, sidst i dag hvor en italiener for et par år siden, dagen før forventet ankomst til Santiago, døde. Det er ogsaa caminoen.
Jeg kan godt lide at starte ud alene om morgenen, og i fred og ro nyde morgenens stilhed. Høre fuglene, se en rovfugl svinge sig op under himlen, måske forfulgt at småfugle, som frygter for deres unger. I løbet af dagen gør jeg holdt, og saa bliver jeg ofte indhentet af nogle af dem jeg kender, saa bliver det til en hyggelig kop kaffe og snak. I dag var jeg for øvrig så heldig at jeg 2 gange nåde en cafe, lige inden det begyndte at styrtregne, saa kun paa det sidste stykke i dag måtte jeg haven ponchoen paa.
I dag bliver det ikke til mange billeder. Der er næsten ikke mere strøm paa mit kamera, og der skulle jo gerne være til et fra katedralen.
Ja sommetider holder skoen ikke hele vejen
Mexcikanske pandekager m.m.
Sidste nats herberg
Bella holder styr paa pilgrimmene
... vi gik på caminoen i går søndag, i stegende hede, vejen til Casa Antonio over bjerget. Hvert skridt var en pine, men belønningen var lige for, en dejlig frokost med dukkert i middelhavet efterfølgende.
SvarSletkærlig hilsen Inger og Poul Erik