Lis´camino 2011: Py ha fire dage uden pc, jeg er lige ved at faa abstinenser

I dag har vaeret en kort dag, blot 15 km. Til gengaeld vandrede jeg i gaar 32 km og var virkelig trae,t da jeg endelig kom frem til Melide. Dagen havde vaeret fin nok, men alt for lang, hvilket skyldtes at der pludselig ikke var nogle herberger. D.v.s. det var der faktisk efter 20 km midt ude i ingenting, ikke nogen bar eller spisested ingen koebmand, hvor jeg kunne koebe lidt at spise. Derfor blev jeg noedt til at fortsaette til Melide hvor det naeste herberg som sagt laa. Jeg er ude af bjergene og er i et mere bakket (store) omraede, med megen skov og store graesmarker. Hele tiden gaar det op og ned af lange indimellem temmlig stejle bakker. Det er dog intet at tale om i forhold til det jeg omtalte for nogle dage siden.

De sidte dage har jeg vandret sammen med Suzette, Eva, Kurt og Bella, eller retter sagt moedtes med dem ind imellem og boet paa sammme herberg. I nat var det saa Melide paa et kaempeherberg med flere hundrede senge, ikke saerligt charmerende. Mig frem med sprayen mod vaeggelus foer jeg reder min seng saadan et sted. Saa vidt jeg ved er jeg endnu ikke stoedt paa nogen 7,9,13. Her i Arzua, som vi er kommet til nu, bor vi paa et lille privat herberg. Paent og rent, alle i samme vaerelse.

Der er rigtig stor forskel paa herbergerne. Nogle er hyggelige med virkelig soede hospitalieros, som er med til at skabe en god stemnig, saa alle foeler sig godt tilpas. Andre steder er det naermes pengemakiner, hvor det drejer sig at faa hevet penge ud af de vandrende. Jeg foretraekker langt at bo i de mindre byer hvor jeg oftest finder et godt herberg.

Efter Tricastela, som var det sidste sted jeg skrev fra, har det vaeret Galicien jeg har vandret i ( skrev forkert tidliger, Galicien starter lige efter Tricastela) Nu er det som skrevet ovenfor ikke bjerge, men storbakket landskab, med vidtstakte skove. Isaer vandringe fra Tricastela var smuk. Man gaar ad stier der er kranset af smukke gamle stengaerder gennem skov og graesmarker. Her er ingen kornmarker, kun marker med graes. Indimellem gaar man gennem smaa bitte landsbyer, hvore man skal vare sig for ikke at traede i koklatter. Moergen og aften drives kvaeget gennem gaderne for at komme til og fra markerne.

Den dag endte vi i Barbadelo paa et ok privat herberg, hvor vi selv lavede mad. Vi havde koebt ind i en by 5 km foer, og havde fordelt maden . jeg slaebte paa en l. vin. Py ha, det kan maekes med de ekstra 1 1/2 kg.

Efter Babadelo gik jeg til Gonzar og boede paa et super godt herberg og fra Gonzar var det saa Melide som jeg omtalte ovenfor.

Det er maerkeligt, for om morgenen, naarjeg staar ud af sin seng, taenker jeg, at nu kan jeg bare ikke mere, men naar jeg saa har vaklet afsted den foerste km, og kroppen er blevet varm, viser det sig at det ikke er saa slemt, og efter 5 km gaar benen paa det naermeste af sig selv, og jeg kan bare "vaere". En fantastisk foelese at gaa der og bive et med naturen, lydene, fuglene omkring en. Intet er meget bedre.

Foroevrigt skal jeg ogsaa lige fortaelle, at lige inden jeg kom hertil i dag, moedte jeg en dejlig dame paa 88, som var paa vej til Santiago!

I oejeblikket er jeg ca 40 km fra Santiago, saa jeg regner med at vaere der mandag