Hvis jeg ikke faar smalle laar af det her saa faar jeg det saa gu da aldrig!

Denne morgen har vaeret den bedste: Jeg gaar hoejt oppe i bjergene med en fantastisk udsigt, det er lidt diset og en smule koeligt, men ellers er vejret fint. Alt er stille og og jeg fyldes af glaede. Saa tikker der en sms ind. Det er fra Anna: hun har siddet oppe hele natten for at goere rn opgave faerdig, som hun skal aflevere til et studium hun er i gang med, og har netop modtaget en mail om, at hun har faaet et legat paa 80000kr ! For pokker da hvor du fortjener det min skat! Hvor er jeg dog glad paa dine vegne.

I dag har jeg vandret fra la Faba til Tricastela, en lidt streng tur. Startede  ved 800m, gik op til 1337m og derefter ned til  675m. Det er kname noget der kan maerkes i benene, isaer at gaa ned, hvilket er meget vaerre end at gaa op, fordi det er skraekkelig  haardt ved knaene.Men det har vaeret en dejlig dag trods anstrengelser. Bjergene er meget smukke, og man ser nogle forunderlige udsigter. I aften laver vi i faellesskab mad her i det lille herberg, det er hyggeligt. En Sydafrikansk pige Suzet er kok.

I gaar var turen ogsaa paa omkring 26 km. Egentlig havde jeg bestemt mig for 20, fordi jeg gik saa langt dagen foer,  men da jeg saa kom frem til stedet hvor jeg havde taenkt mig at stoppe, saa det kedeligt og tomt ud og jeg taenkte at jeg vel nok kunne klare 4 - 5 km mere. Hold da op. Jeg var naer doed foer jeg naede frem. Det blev stejlere og stejlere og endte med at vaere omtrent lodret. Men jeg klarede det og sov 10 timer om natten.

Jeg har kigget meget noeje paa mine laar, desvaerre ser de ikke ud til at vaere blevet tyndere:-(

Herberget i La Faba

Et par billeder fra dagens udsigter

Og saa et par billeder fra i gaar (den her forbindelse er laaaaangsooom)

Og det vil den saa ikke . Jeg proever lige med et par stykker paa i forgaars indlaeg