Vi kommer efterhaanden til Ponteferara hvor der ligger en usaedvanlig velbevaret tempelridderborg, som har sin oprindelse helt tilbage til 1178. Videre gaar det mod Cacabelos, hvor Sara og jeg er blevet enigne om at overnatte. Her er der stor fest, hestemarked og altmuligt andet, fordi det er 1. maj. Byen myldrer med folk og vi er blevet enige om at spise noget her, men alle barer er propfyldt, saa det ender med at vi koeber empanadas, en slags plaekspruttetaerte, hos en bager sammen med Kurt, Bella, hunden; og Eva, som er stoedt til os. Det er blevet toervejr, saa vi smider ponchoerne spiser vore empanadas og drikker en oel. Nu skal Sara og jeg saa finde herberget for vi vil stoppe her, det lader sig ikke goere, for det er lukket, oev! paa med vanten og videre. Nu begynder det at regne igen, og tordne. Det STYRTER ned, var vi ikke vaade foer, saa er vi det i hvert tilfaelde nu. Vi er traette, ben, foedder, ryg, ja alt smerter. Vi ledes til hoejre ad en sti gennem vinmarker ( det viser sig senere, at det er en omvej) Op gaar det ad bakker og ned igen. De der har vaeret i huset i Almunecar ved hvordan det er at komme op ad bakken fra stranden, saadan er bakkerne, der var bare MINDST ti: op, ned, op, ned... Endelig kommer vi til den sidste nedstigning og er nu i Villafranca de Bierzo, gaar gennem byen og naar endelig det herberg vi har stilet mod. Klokken er efterhaanden blevet 19, saa sent er jeg aldrig foer kommet frem. Det viser sig et vaere et vidundserligt sted, hvor vi i det sammen vi traeder indenfor doeren bliver budt paa en kop kaffe. Det viser sig at vi i dag har gaaet 34 km!
Efter et dejligt varmt brusebad er jeg nu parat til at gaa ud og faa nogetr at spise.
Herberget i Molinaseca
Amigos
Farmor foran en helt rigtig ridderborg
Eva med ballonnen Patrick
Ponferarrara
Ingen kommentarer:
Send en kommentar